Skip to content

Grøn aftale mellem Vand og Varme Vindmølle ved Hæstrup Renseanlæg

Samarbejdsaftale mellem Hjørring Vandselskab og Hjørring Varmeforsyning

Projektet er et samarbejde mellem Hjørring Vandselskab og Hjørring Varmeforsyning. Projektet ejes af Hjørring Vandselskab (1/3) og Hjørring Varmeforsyning (2/3).

Der planlægges opstilling af én vindmølle på 120 meter ved Hjørring Renseanlæg, som ligger nord for Hæstrup Mejeriby. Vindmøllen skal producere grøn strøm, der dels skal bruges til at forsyne renseanlægget med strøm, og dels til at drive en varmepumpe, der er forbundet til fjernvarmenettet. Formålet med vindmøllen er at sikre en billig og stabil varmeforsyning til lokalområdet samtidig med, at den bidrager til en bæredygtig og grøn energiforsyning til Hjørring Renseanlæg.

Vindmøllens størrelse

  • Den planlagte vindmølle har en effekt på 2 MW, en vingeradius på 40 meter og en navhøjde på 78 meter, hvilket giver en samlet højde på 120 meter
  • Møllen vil være lysegrå med tre vinger og et rørtårn

Strømproduktion

  • Strømproduktionen er beregnet til 5.245.000 kWh om året, hvilket svarer til strømforbruget for 1.311 husstande, baseret på et gennemsnitligt forbrug på 4.000 kWh om året
  • Grøn Omstilling Vindmølleprojekter bidrager til den grønne omstilling ved at producere vedvarende energi, hvilket reducerer luftforurening og drivhusgasudledning.
  • Energien bruges direkte i fjernvarmenettet, hvilket sikrer lave og stabile varmepriser for forbrugerne.
  • Hjørring Renseanlæg vil også reducere sin CO2-udledning som en del af Hjørring Kommunes klimapartnerskab.
  • Oversigt over de projekter, som Byrådet den 28. februar 2025 besluttede, at der skal arbejdes videre med: Projektets detaljer
    • Område 28 – ansøgning om 1 vindmølle ved Hjørring Renseanlæg
  • Høringsperioden er fra 30. januar til 27. februar 2025 – se høringssvar
  • Vindmøllen vil blive placeret på eksisterende landbrugsjord tæt på et beskyttet vandløb. Nord for projektområdet findes en økologisk forbindelse og beskyttede naturtyper, primært i tilknytning til vandløb

  • Foreløbige naturundersøgelser har ikke afsløret nogen særlige naturværdier nær mølleplaceringen

  • Undersøgelser for eventuelle flagermus er stadig i gang

  • Støjkrav og vejledende grænseværdier for skyggekast vil blive overholdt.

  • Strømmen fra vindmøllen vil blive ført til Hjørring Renseanlæg via en direkte ledning til en transformerstation. Placeringen af transformerstationen er endnu ikke fastlagt. Strømmen vil blive brugt både til renseanlæggets vandbehandlingsprocesser og til at drive varmepumpen, som er tilsluttet fjernvarmenettet.
  • Hjørring Vandselskab vil kunne anvende strømmen direkte i vandrensningsprocessen, hvilket vil sikre en billigere og mere stabil strømforsyning til anlægget.
  • Hjørring Varmeforsyning vil kunne udnytte den producerede energi til at tilbyde billigere varme til forbrugerne.
  • Der vil ikke være mulighed for, at lokale kan opkøbe andele i projektet, da al den producerede energi vil blive brugt direkte til at sikre billigere varme og vandrensning, hvilket vil komme forbrugerne til gode.

Placering og adgang

  • Vindmøllen vil blive opsat på privat jord, hvor der er indgået aftale om forkøbsret. Området er en del af det planlagte område for tekniske anlæg i kommuneplanen (område nr. 900-R80). Der vil ikke blive fjernet beboelser eller eksisterende vindmøller som følge af projektet.
  • Adgang til vindmøllen vil ske via en ny kørevej, der forlænges fra den eksisterende asfalterede vej ved renseanlægget. 
  • På grund af det kuperede terræn vil det være nødvendigt at ændre landskabet, så møllefundamentet, drifts- og kranplads kan placeres på et fladt område. Der er planlagt en forhøjelse af terrænet til kote 17,5.
  • Derudover kan det være nødvendigt at rørlægge op til 40 meter af et beskyttet vandløb for at sikre tilgængelighed til mølleområdet. Der vil blive søgt om tilladelse til disse terrænændringer og rørlægning af vandløbet hos kommunen.
  • Rapport viser visualiseringer af projektet baseret på fotos fra området og giver et indtryk af de visuelle påvirkninger ved opførelsen.
  • Visualiseringer er udarbejdet fra forskellige synsvinkler for at illustrere vindmøllens visuelle påvirkning. Billederne er taget med et kamera på stativ, og visualiseringerne er skabt ved hjælp af 3D-modelleringssoftware og billedredigering.
  • Vindmøllemodellen er Vestas V80 (rotordiameter 80 meter, navhøjde 80 meter).
  • Visualiseringsrapport
  • Billeder eksisterende og fremtidig visualisering

Kontaktoplysninger for Hjørring Vandselskab og Hjørring Varmeforsyning

  • Hjørring Vandselskab, Direktør Jakob Bisgaard, telefon 30371800, mail  jbi@hjvand.dk
  • Hjørring Varmeforsyning, Direktør Per Sørensen telefon 40416197, mail: ps@hjvarme.dk