Skip to content

Bliv klogere på os Benchmarking

Benchmarking

Hjørring Vandselskab er en monopolvirksomhed. Det betyder, at vores kunder ikke kan vælge en anden leverandør af vand eller spildevand, da det udelukkende er os, der driver ledningsnettet i vores forsyningsområde. Derfor stilles der særlige krav til, at vores priser er rimelige og gennemsigtige.
 
Priserne er reguleret af Forsyningssekretariatet under Konkurrencestyrelsen, som fastsætter de overordnede rammer for, hvad vi må opkræve. Samtidig er vi underlagt en række kontrol- og tilsynsordninger, der sikrer, at vores omkostninger løbende bliver vurderet og holdt på et rimeligt niveau.

For at sikre, at Hjørring Vandselskab drives så effektivt som muligt, deltager vi i procesbenchmarking. Her analyserer og sammenligner vi omkostningerne ved at drive vores anlæg med andre vandselskaber.

Det giver os mulighed for at lære af de bedste og løbende tilpasse vores drift. Samtidig sikrer det et konstant fokus på at optimere, hvor det er muligt – til gavn for vores forbrugere.

Benchmarkingresultater

Resultaterne af procesbenchmarkingen offentliggøres af brancheorganisationen Danva og kan findes nedenfor.

Performancebenchmarking

Du kan også se de nationale resultater af performancebenchmarking for både drikkevand og spildevand hos brancheorganisationen DANVA her

Benchmarking giver et overblik over, hvordan vandselskaber arbejder med effektivitet, kvalitet og miljø, og gør det muligt at sammenligne resultater på tværs af branchen.