Separatkloakering Hvor og hvorfor?
Klimaet ændrer sig
Klimaet ændrer sig og det betyder mere og kraftigere regn.
For at kunne håndtere de stigende regnmængder, har Hjørring Kommune besluttet at adskille regn- og spildevand i to forskellige rørsystemer (separatkloakering). På den måde mindsker vi risikoen for regnvandsforårsaget oversvømmelse af kældre og overløb af spildevand til vores vandløb, i perioder med kraftig regn.
I Hjørring Kommune separatkloakeres en række områder, med afsæt i kommunens spildevandsplan. Hjørring Kommune har i spildevandsplanen udpeget de områder der skal separatkloakeres indenfor en årrække.
Som grundejer skal du sørge for at forny kloaksystemet på din egen grund. Det kan du læse mere om i folderen.
Ledningsnet og separatkloakering
Vi separatkloakerer for at beskytte din ejendom og vores vandløb imod stadig kraftigere regnbyger, og for at sikre at kloaksystemet kan følge med.
Når vi separatkloakerer beder vi dig om enten at holde regnvandet på din egen grund (LAR) eller lede det i en separat ledning til udkanten af din matrikel. Her kobles din separate ledning på vores, og leder dit, naboens og regnvandet fra vejene, ud i et regnvandsbassin. Dette skal forsinke regnvandet, således at strømmen ikke ødelægger de åløb og bække, vi leder det ud i. Du kan se, hvordan vi klimatilpasser i for eksempel Thirup Park i udkanten af Hjørring og Bjergby.
Under “aktuelt og planlagt separatkloakering” kan du se hvor og hvornår vi planlægger at separatkloakere i Hjørring Kommune.
Læs og få mere information om færdigmelding og tilslutning i forbindelse med separatkloakering.
Aktuel og planlagt
På kortet kan du se, om din ejendom ligger i et område, der snart skal separatkloakeres.
Du kan desuden se de områder, hvor der inden for den næste femårige periode skal foregå separatkloakering.
Bemærk, at tidsplanen er foreløbig, og der kan forekomme ændringer.
Tidsplan
Tidsplan
Det betyder det
Der er endnu ikke planlagt separatkloakering, for de områder uden markering.