Er du klar til at starte din karriere i en spændende og meningsfuld virksomhed?
Hos Hjørring Vandselskab søger vi en kontorelev fra den 1. september 2025, der er klar til at lære, udvikle sig og tage ansvar. Uanset om du er nyudklækket fra en ungdomsuddannelse eller søger en ny karrierevej som voksen, er muligheden her for at blive en del af et passioneret team, der sætter fokus på både faglig og personlig udvikling.
Hvad kan du forvente som kontorelev?
Som kontorelev hos Hjørring Vandselskab bliver du en vigtig del af vores team “Kunder og Kommunikation”, hvor vi arbejder tæt sammen om at sikre, at vores kunder får den bedste service og oplevelse. Du vil primært arbejde med kundeservice, administration og koordinering på tværs af afdelinger. Kunder og Kommunikation fungerer som knudepunktet for håndtering og koordinering af kundehenvendelser og er en vigtig understøttende funktion for resten at organisationen. Her vil du få mulighed for at arbejde tæt sammen med både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
Du vil hovedsageligt arbejde i gruppen Kunder og Kommunikation, men du vil også få indsigt i de øvrige tre afdelinger i administrationen gennem din elevtid.
Dine opgaver vil bl.a. inkludere:
- Telefonbetjening og kundeservice
- Opkrævning og afregning
- Sagshåndtering og administration
- Mødeforberedelse
- Koordinering på tværs af afdelinger og med eksterne samarbejdspartnere
Du vil have en daglig kontakt med kunder via telefon, e-mail og i receptionen, så det er vigtigt, at du er god til at kommunikere klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt.
Hvem er du?
Vi leder efter en elev, der
- Har afsluttet en ungdomsuddannelse, fx HHX, EUX Business eller tilsvarende
- Er serviceminded og har en naturlig evne til at forstå kundens behov
- Er en dygtig kommunikator, både mundtligt og skriftligt
- Er digital kompetent og kan lære nye systemer hurtigt
- Arbejder struktureret og trives i et dynamisk miljø
- Er problemløsende og analytisk
- Er ansvarlig, pålidelig og møder både kunder og kollegaer med positiv energi
- Er en teamplayer, der bidrager til et godt arbejdsmiljø
Hvad tilbyder vi?
Som kontorelev hos Hjørring Vandselskab får du:
- En spændende og lærerig uddannelse i en virksomhed, der tager din udvikling seriøst
- Et struktureret forløb med fokus på at opnå de bedste resultater
- Mulighed for at påvirke udviklingen af kundeområdet og få faglige udfordringer
- Et arbejdsfællesskab, hvor vi sætter pris på en uformel og humoristisk tone
Om ansøgning og det praktiske
- Uddannelsen er inden for administration og har en arbejdsuge på 37 timer, inklusive frokost og flextid
- Der vil være skoleforløb undervejs, og du afslutter med en fagprøve
- Løn og arbejdsvilkår følger overenskomst for administration og IT mv. – HK Kommunal
- Ansøgningen sendes til job@hjvand.dk
Hvem er vi
Du kan læse meget mere om Hjørring Vandselskab på hjvand.dk
Hjørring Vandselskabs mission er at vedligeholde og forbedre kritisk infrastruktur, at levere rent vand til forbrugerne og at aflevere det igen til vandets kredsløb. Det skal ske miljø- og klimamæssigt forsvarligt.
Hjørring Vandselskabs vision er ”Rent vand fra naturens kredsløb til fremtidige generationer”.
Vores 3 bundlinjer er: 1. Det forretningsmæssige; økonomi og takster; 2. Det samfundsmæssige; ansvar for fællesskabet og 3. Det miljømæssige; klima, miljø og sundhed.