Skip to content

Sådan gør du Tømningsordning

Sådan fungerer tømningsordningen

Få overblik over, hvordan tømningsordningen for bundfældningstanke fungerer – hvad du skal være opmærksom på, hvordan du forbereder dig, og hvem der står for tømning og tilsyn. 

Her finder du også information om akut tømning, adgangsforhold og hvordan dit spildevand bliver håndteret på renseanlæg.

Uanset om din ejendom er tilsluttet den offentlige kloak eller har en bundfældningstank, sørger Hjørring Vandselskab for, at dit spildevand bliver håndteret korrekt. Behandlingen sker på et af vores otte renseanlæg.

Har du en septiktank, trixtank eller bundfældningstank, skal den være tilmeldt den kommunale tømningsordning. Det er ikke muligt at blive fritaget, da ordningen sikrer både regelmæssig kontrol og en fornuftig pris på tømning.

Hjørring Vandselskab står for administration og tilsyn med tankene, og det er os, du betaler abonnementet til. Marius Pedersen A/S – Division FKSSlamson udfører selve tømningen.

Her på siden kan du finde svar på praktiske spørgsmål om:

  • Tømning af bundfældningstanke
  • Akut spuling og tømning
  • Tidsplan for tømning

Du kan også se en video her, der viser, hvordan dit spildevand bliver renset.

Inden vi kommer for at tømme din bundfældningstank, er det vigtigt, at du sikrer gode adgangsforhold. Her er, hvad du skal være opmærksom på:

  • Dækslet til tanken skal være i terrænhøjde, synligt og let tilgængeligt – gerne markeret med en pind eller et flag.
  • Dækslet må ikke veje mere end 50 kg. Vær opmærksom på vægten, især hvis du har et tungt eller specialfremstillet dæksel.
  • Adgangsvejen skal være fremkommelig for en bred og høj lastbil, som skal kunne komme inden for 50 meter af tanken. Det betyder, at der skal være fri passage for både personel og tømningsmateriel.

Disse forhold er med til at sikre, at tømningen kan udføres effektivt og sikkert.

Hvis din ejendom udleder spildevand til en bundfældningstank – herunder septiktank, trixtank eller anden bundfældningstank – og ikke er tilsluttet den offentlige kloak, skal du være med i den kommunale tømningsordning. Det er ikke muligt at blive fritaget fra ordningen, da den sikrer regelmæssig kontrol af tanken og bidrager til at holde tømningsprisen på et rimeligt niveau.

Hjørring Vandselskab står for administrationen af tømningsordningen, og det er os, du betaler abonnementet til. Selve tømningen udføres af Marius Pedersen A/S-Division FKSSlamson 

Ordningen sikrer, at din tank bliver tømt og indholdet renset forsvarligt på et af vores renseanlæg..En fyldt tank kan ikke tilbageholde slam effektivt, hvilket kan føre til forurening af naturen eller tilstopning af nedsivningsanlægget. I værste fald kræver det rensning eller renovering. Regelmæssig tømning er derfor afgørende for, at dit anlæg fungerer korrekt.

I særlige tilfælde kan der opstå behov for akut tømning eller spuling af din bundfældningstank – for eksempel hvis tanken er stoppet. I sådanne situationer kan du enten kontakte Marius Pedersen A/S-Division FKSSlamson  eller vælge et andet tømningsfirma for at aftale nærmere.

Har du brug for spuling af rør eller tømning af øvrige brønde i forbindelse med tømningen, kan du aftale dette direkte med LL Transport eller med chaufføren på stedet.

Hvis du har brug for spuling af rør eller tømning af øvrige brønde i forbindelse med tømningen, kan du aftale dette med Marius Pedersen A/S-Division FKSSlamson  eller direkte med chaufføren.

Vær opmærksom på, at akut tømning og spuling ikke er en del af den kommunale tømningsordning. Du skal derfor selv betale for ydelsen. Hvis du selv kontakter en entreprenør, afregner du direkte med dem.

Vil du vide, hvornår vi kommer og tømmer din bundfældningstank?

  • Klik her for at se den planlagte tømningsdato.

Ønsker du et samlet overblik over dine tømningsrapporter eller en påmindelse før næste tømning?

Du modtager automatisk en besked med yderligere information cirka en uge før den planlagte tømning.

I skemaet nedenfor kan du se, hvor ofte vi tømmer din tank. Vi bestræber os på at tømme den på samme tidspunkt hvert år.

 
Hjørring
Løkken/Vrå
Hirtshals
Sindal
Helårshuse
1. halvår – hver år
1. halvår – hver år
2. halvår – hver år
2. halvår – hver år
Sommerhuse
2. halvår – lige årstal
1. halvår – ulige årstal
2. halvår – ulige årstal
2. halvår – ulige årstal

Har du spørgsmål til tømnings af din bundfældningstank, skal du kontakte Marius Pedersen A/S-Division FKSSlamson, som står for planlægning og den praktiske udførelse af tømningen.

Marius Pedersen A/S – Division FKSSlamson
📞 Telefon: 6342 1017 
🌐 Division Olie og Slam | Marius Pedersen A/S

Ved spørgsmål til faktura eller betaling for tømningsordningen, er det Hjørring Vandselskab, du skal kontakte. Vi står for administration og opkrævning i forbindelse med ordningen.