Skip to content

Værd at vide Refusion & rørskade

Hvornår kan du få refusion?

Hjørring Vandselskab - refusion

Refusion, vand

I nogle tilfælde kan du få refunderet en del af dit vandforbrug i forbindelse med rørskade, mens det andre gange ikke er muligt. Ansøgningen om refusion skal være Hjørring Vandselskab i hænde senest et år efter, vandspildet er konstateret.  

Der kan kun ske refusion af vandforbruget for boligejendomme.

I disse tilfælde gives ikke refusion:

Der gives ikke refusion til virksomheder, institutioner, foreninger mv.

  • Dit toilet løber eller din vandhane drypper.
  • Du har glemt at lukke for din vandhane eller havevandingsanlæg.
  • Du har ikke sikret dit hus for vinteren, så der er sket frostsprængning af dine vandrør.
  • Du har en synlig rørskade.
  • Du har haft en skjult rørskade, men vandspildet overstiger ikke dit normale årsforbrug tillagt en selvrisiko på 300 m3.

I disse tilfælde kan der gives refusion:

  • Du har haft en skjult rørskade, som har resulteret i, at vandspildet overstiger dit normale årsforbrug tillagt en selvrisiko på 300 m3.

Du skal i forbindelse hermed kunne fremvise dokumentation i form af regning fra smed for reparation af skaden. Hvis du opfylder kravet for at kunne søge refusion, skal du enten pr. post eller til post@hjvand.dk indsende:

  • En detaljeret beskrivelse af skadesforløbet.
  • Billeddokumentation af skaden.
  • En kopi af smedens regning for udbedring af skaden.
  • En aflæsning af vandmåleren.
  • Dine kontaktoplysninger.

Din anmodning vil herefter blive behandlet, hvorefter vi kontakter dig. 

Refusion, vandafledningsafgift

En rørskade eller ren og skær glemsomhed kan resultere i et stort vandforbrug, der kan komme som en grim overraskelse, når du får din regning.

I nogle tilfælde kan du få refunderet en del af din vandafledningsafgift, mens det andre gange ikke er muligt. Ansøgningen om refusion skal være Hjørring Vandselskab i hænde senest et år efter, vandspildet er konstateret.

I disse tilfælde gives ikke refusion:

  • Dit toilet løber eller din vandhane drypper.
  • Du har glemt at lukke for din vandhane eller havevandingsanlæg.
  • Du har ikke sikret dit hus for vinteren, så der er sket frostsprængning af dine vandrør.
  • Du har en synlig rørskade.
  • Du har haft en skjult rørskade, men vandet er løbet i kloakken, f.eks. via gulvafløbet.
  • Der kan kun ske refusion af vandafledningsbidraget for boligejendomme. Der gives ikke refusion til virksomheder, institutioner, foreninger, med videre.

I disse tilfælde kan der gives refusion:

  • Du har haft en skjult rørskade, hvor vandet ikke er løbet i kloakken.
  • Hvis din varmtvandsbeholder har været defekt, og vandet er løbet tilbage til fjernvarmen.

Du skal i forbindelse hermed kunne fremvise dokumentation i form af regning fra smed for reparation af skaden.

Hvis du er tilsluttet kloak:

Refusionen ydes for den del af spildevandet, der ligger over dit normale årlige vandforbrug.

Hvis du har nedsivningsanlæg:

Refusionen ydes for den del af spildevandet, der overstiger dit normale årsforbrug tillagt en selvrisiko på 300 m3.

Refusionen bliver godtgjort på årsopgørelsen.

Sådan søger du refusion

Hvis du opfylder kravet for at kunne søge refusion, skal du enten pr. post eller post@hjvand.dk indsende:

  • En detaljeret beskrivelse af skadesforløbet.
  • Billeddokumentation af skaden.
  • En kopi af smedens regning for udbedring af skaden.
  • En aflæsning af vandmåleren.
  • Dine kontaktoplysninger.

 Din anmodning vil herefter blive behandlet, hvorefter vi kontakter dig.