Vand og en masse kokosnødder
Vand og en masse kokosnødder

Vandet, Hjørring Vandselskab forsyner sine kunder med, er som næsten al vandforsyning i Danmark grundvand fra dybe boringer. Hjørring Vandelskab henter vand fra ca. 50 boringer, der varierer i dybde fra 30 – 70 meter under terræn.
Vandet hentes op ved hjælp af dykpumper, altså pumper, der sidder under vandet nede i boringerne. Vandet samles i et rørsystem, der fører det ind til vandværkerne. Vandet, der kommer fra boringerne, kaldes råvand, og det er ikke særlig godt at drikke eller anvende på andre måder. Det indeholder en hel del jern og mangan samt varierende mængder af metan. Det lugter og smager ikke særlig godt, og det vil misfarve både tøj, vaskemaskiner og meget andet, hvis man bruger det.
Første trin i processen fra råvand til drikkevand er beluftning. Enten risler vandet ned over iltningstrapper eller også puster man luft i det med nogle specielle blæsere. De næste trin i processen afhænger meget af typen af råvand, da indholdet af jern og metan kan svinge meget fra sted til sted. Fælles for alle typer af råvand er dog sandfiltre. Det iltede vand ledes gennem en tank fyldt med filtergrus og sand. Det er finsorteret sand, og filtrene vil ofte være bygget op, så der er groft grus i bunden og lag med finere kornstørrelser ovenpå. I filtrene udskiller jern og mangan sig, og metanindholdet bliver omsat.
På et tidspunkt vil filtrene været fyldt op, hvorefter de skal skylles igennem. Det gøres ved at pumpe en stor vandmængde den modsatte vej igennem filtrene og samtidig blæse luft ind for at løsne det udfældede materiale. Det er et erfaringsspørgsmål hvor tit, der skal returskylles, så selv om det er en automatiseret proces, der sker for f. eks hver 15.000 m3, så skal filtre i vandværket tilses meget ofte.
På de fleste vandværker er vandet klar til brug efter sandfiltrene. Men sådan er det ikke på det største af Hjørring Vandselskabs vandværker i Bagterp. Her er vi ramt af mange års forurening med pesticider og andre kemikalier, så de seneste 10 år har vi her haft et aktivt kulfilter for at rense vandet helt.
Indholdet i kulfiltre har dog intet med den slags kul, der bruges til brændsel, at gøre. Det aktive kul er fremstillet af skallerne fra kokosnødder. De er bagt ved meget høj temperatur i en tunnelovn og presset til små piller. Overfladen på aktivt kul har en evne til at suge kemikalier til sig og fastholde dem. På et tidspunkt er kullene mættede, hvorefter de skal skiftes. Nogen gange kan kullene bages igen ved ca. 1100 grader og på den måde renses, og andre gange så skal de skiftes.