Projektleder til Projektering og Anlæg

jan 23, 2023

Hjørring Vandselskab A/S søger
Projektleder til Projektering og Anlæg

I Projektering og Anlæg håndteres langt hovedparten af selskabets anlægsopgaver.
De fleste projekter laver vi selv, og man har derfor mulighed for at være med fra den første planlægning til afleveringen i marken og overdragelse til driften.

Stillingen indeholder en bred vifte af både større og mindre opgaver indenfor dimensionering, projektering og byggeledelse. Vi kan tilbyde dig en varieret dagligdag med stor kontakt til kolleger, entreprenører, myndighed og rådgivere.

Vi forventer, at du går til opgaverne med energi og idérighed, udfolder dit talent og bidrager positivt til både eget og kollegers arbejde.

Hjørring Vandselskab A/S er en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og langt til horisonten. Vil du være en del af den, har vi en fuldtidsstilling (37 timer), med opstart hurtigst muligt.

Arbejdsopgaver:

  • Dimensionering, projektering og udbud af vand- og kloakprojekter.
  • Projektledelse, herunder økonomistyring og dokumentation.
  • Byggeledelse og sikkerhedskoordinering.
  • Deltagelse i løsning af den brede vifte af opgaver, der er i Projektering og Anlægsgruppen.

Kvalifikationer:

  • Relevant teknisk uddannelse.
  • Erfaring indenfor de nævnte arbejdsopgaver.
  • Gode IT-kundskaber.
  • Nysgerrig og god til at kommunikere.
  • Struktureret, systematisk, selvstændig og gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder:

  • Et kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone, men med respekt for den enkelte medarbejder. Du får 11 gode kolleger i teamet, og 60 fordelt på hele selskabet.
  • Et selvstændigt, udfordrende og varieret job.
  • En arbejdsplads, der bygger på værdibaseret ledelse, hvor vi samarbejder gennem dialog, giver plads til at tage ansvar og kompetence til at træffe beslutninger.
  • Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer.

Ansøgning:
Skriftlig ansøgning med CV og relevante referencer skal være os i hænde senest d. 12. februar 2023. Ring til gruppeleder Kim Mølgaard Jensen, tlf. 30 37 18 62, hvis du vil høre nærmere om stillingsopslaget.

Ansøgning sendes til:
Hjørring Vandselskab A/S, på emailadressen: job@hjvand.dk.
Mrk.: “Projektleder – Projektering og Anlæg”. Samtaler forventes afholdt i uge 7 & 8.

Hjørring Vandselskabs aktiviteter er en forudsætning for folkesundhed og stabile produktionsvilkår i Hjørring Kommune. Selskabet har ansvaret for at vedligeholde og udvikle kommunens mest grundlæggende infrastruktur. Selskabet har 60 medarbejdere, hvoraf de 27 er ansat i administrationen. Yderligere information om Hjørring Vandselskab A/S findes på vores hjemmeside: www.hjvand.dk.

RUNDVISNINGER

Book din rundvisning

Rundvisning til