Medarbejder til Hjørring Vandselskab – Projektering og Anlæg

maj 4, 2022

medarbejder til Hjørring Vandselskab A/S
 – Projektering og anlæg

Hjørring Vandselskab A/S søger en medarbejder til Projektering og Anlæg.
Stillingen indeholder en bred vifte af både større og mindre opgaver. Vi kan tilbyde dig
en varieret dagligdag med stor kontakt til kolleger og samarbejdspartnere.
Vi forventer, at du går til opgaverne med energi og idérighed, udfolder dit talent og bidrager
positivt til både eget og kollegers arbejde.
Hjørring Vandselskab A/S er en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og langt til
horisonten. Vil du være en del af den, har vi en fuldtidsstilling (37 timer), med opstart
hurtigst muligt.

ARBEJDSOPGAVER:
• Projektering og udbud af vand- og kloakprojekter.
• Projektledelse, herunder økonomistyring og dokumentation.
• Byggeledelse.
• I øvrigt deltagelse i løsning af den brede vifte af opgaver, der er i selskabet.

KVALIFIKATIONER:
• Relevant teknisk uddannelse.
• Gerne erfaring indenfor de nævnte arbejdsopgaver, men det er ikke et must.
• Nysgerrig og god til at kommunikere.
• Struktureret, systematisk, selvstændig og gode samarbejdsevner.

VI TILBYDER:
• Et kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone, men med respekt for
den enkelte medarbejder. Du får 12 gode kolleger i teamet, og 62 fordelt på
hele selskabet.
• Et selvstændigt, udfordrende og varieret job.
• En arbejdsplads, der bygger på værdibaseret ledelse, hvor vi samarbejder
gennem dialog, giver plads til at tage ansvar og kompetence til at træffe
beslutninger.
• Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer.

ANSØGNING:
Skriftlig ansøgning med CV og relevante referencer skal være os i hænde senest d. 19.
maj 2022. Ring til gruppeleder Kim Mølgaard Jensen, tlf. 30 37 18 62 eller administrationschef
Ole Madsen, tlf. 30 37 18 60, hvis du vil høre nærmere om stillingsopslaget.

Ansøgning sendes til:
Hjørring Vandselskab A/S, på emailadressen: job@hjvand.dk.
Mrk.: “Medarbejder – Projektering og Anlæg”. Samtaler forventes afholdt i uge 21.

Hjørring Vandselskab A/S er ejet af Hjørring Kommune. Selskabet løser opgaver indenfor
vandforsynings- og spildevandsområdet. Selskabet har 62 medarbejdere, hvoraf de
29 er ansat i administrationen. For yderligere information om Hjørring Vandselskab A/S
henvises til vores hjemmeside på www.hjvand.dk.

Læs også…

RUNDVISNINGER

Book din rundvisning

Rundvisning til