Hvad betyder det for din sundhed og pengepung at sætte et ekstra filtrer på din vandhane?

Hvad betyder det for din sundhed og pengepung at sætte et ekstra filtrer på din vandhane?

Vi kan ikke med sikkerhed i stemmen sige, at filtre er en dårlig idé, men vi kan sige, at det er ganske dyrt, og der er ingen dokumenteret gevinst i forhold til sundhed.

Hvad betyder det for din sundhed og pengepung at sætte et ekstra filtrer på din vandhane?
Der kommer flere og flere reklamer for filtre til at skrue på vandhaner. Især bliver det markedsført som en god idé til hanen i køkkenet, hvor det meste af en families drikkevand tappes fra.

Med den debat, der er om pesticider i grundvandet for tiden, virker det måske logisk at rense drikkevandet mere, end vandbehandlingen på vandværket præsterer. Det er dog en investering, man skal overveje ganske nøje, inden man kaster sig ud i det.

Mineraler og kalk
Drikkevand indeholder fra naturens hånd en del forskellige mineraler. Bedst kendt er selvfølgelig kalk, som mange er meget irriterede over, da det giver belægninger på varmelegemer i vaskemaskiner, kaffemaskiner med mere og desuden giver grimme striber i håndvaske og brusekabiner.

De simple filtre fjerner ikke opløste mineraler. De kan måske fange en lille smule jern, der har udfældet sig, og det kan se voldsomt ud, fordi det farver meget kraftigt, men det er ganske uskadeligt.

Hvis man ønsker at fjerne kalk fra vandet, kræver det et blødgøringsanlæg. Der er dog en sundhedsmæssig ulempe ved blødgøring, for mineraler i vores drikkevand er en væsentlig kilde til de mineraler, vi mennesker skal indtage. Hvis man vælger at blødgøre sit vand, så skal man sikre, at man får de mineraler fra anden side. Vi har set forsigtige gæt på, at antallet af huller i tænderne stiger med 25%, hvis man drikker blødgjort vand. Vi har endnu ikke ret meget erfaring med det, men det maner til eftertanke.

Pesticider og kemikalier
Hvis det er pesticider eller andre kemikalier, der er bekymringen, så er problemstillingen anderledes. Kravene til drikkevandskvalitet i Danmark er meget høje. Langt højere end kravene til fødevarekvalitet. Meget forenklet sagt, så kan en kande vand ikke overholde drikkevandskravene, hvis man putter et stykke frugt eller en grøntsag ned i kanden.

Det ændrer ikke på et eventuelt ønske om at sætte et filter på vandhanen, men her er der et meget stort forbehold. Man skal være fuldstændig sikker på, at filtret ikke give anledning til bakterievækst, og man skal være helt sikker på, at filterindsatserne bliver skiftet til tiden. Ellers øger et filter den sundhedsmæssige risiko i stedet for at mindske den.

For eller imod?
Vi kan ikke med sikkerhed i stemmen sige, at filtre er en dårlig idé, men vi kan sige, at det er ganske dyrt, og der er ingen dokumenteret gevinst i forhold til sundhed.

En sidste og måske helt uvedkommende oplysning: Ingen af os i Hjørring Vandselskab, der arbejder med vandforsyning, har valgt at installere et filter på vandhanen. Til gengæld er vi meget gode til at læse analyserapporter, så vi ved, hvad drikkevandet indeholder.

RUNDVISNINGER

Book din rundvisning

Rundvisning til