Brandhanerne skal prøves af - pas på vasketøjet

 
De kommende uger skal samtlige brandhaner i Hjørring by prøves af, og afprøvningen starter mandag den 23. oktober 2017.
 
Afprøvningen kommer til at foregå efter følgende tidsplan i den sydøstlige del af byen:
  • Område 1 (incl. Frilandsvej, Ringvejen og Vandværksvej): Fra mandag den 23. oktober til og med fredag den 27. oktober 
  • Område 2 (incl. Bispensgade): Fra mandag den 30. oktober til og med fredag den 3. november 
 
Den første del af afprøvningen af brandhanerne kommer til at foregå i den del af byen, som er vist på kortet, med afprøvning i område 1 først, derefter område 2 og så fremdeles. Der er afsat en uge til afprøvningen i hvert af de nummererede områder.
 
I forbindelse med afprøvningen vil der blive løsnet noget belægning i ledningerne, og dette kan betyde, at vandet af og til bliver rustfarvet. Beboerne i og omkring det område, hvor brandhanerne afprøves, bør derfor undgå at bruge vaskemaskine om dagen.
 
Hvis man vil være helt sikker på ikke at få rustpletter på vasketøjet, når man starter vaskemaskinen om aftenen, bør man lade vandet løbe lidt og sikre sig, at det er klart, inden man starter maskinen.
 
 

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.