Afprøvning af brandhaner fortsætter - pas på vasketøjet

Den årlige afprøvning af brandhanerne er i fuld gang. De kommende uger skal samtlige brandhaner i områderne 5, 6 og 7 i Hjørring by prøves af, og afprøvningen starter mandag d. 20. november 2017. 
Område 5, 6 og 7 er vist på kortet nedenfor. Der er afsat en uge til afprøvningen i hvert af de nummererede områder. 
 
Afprøvningen kommer til at foregå efter følgende tidsplan: 
 
  • Område 5 (incl. Tørholmsvej og Skagensvej): Fra mandag den 20. november til og med fredag den 24. november.
  • Område 6 (incl. Møllevej, Hirtshalsvej og Løkkensvej): Fra mandag den 27. november til og med fredag den 1. december.
  • Område 7: Fra mandag den 4. december til og med fredag den 8. december.
 
I forbindelse med afprøvningen vil der blive løsnet noget belægning i ledningerne, og dette kan betyde, at vandet af og til bliver rustfarvet. Beboerne i og omkring det område, hvor brandhanerne afprøves, bør derfor undgå at bruge vaskemaskine om dagen.
 
Hvis man vil være helt sikker på ikke at få rustpletter på vasketøjet, når man starter vaskemaskinen om aftenen, bør man lade vandet løbe lidt og sikre sig, at det er klart, inden man starter maskinen.
 
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.